Noget af det, mange er mest nysgerrige på, inden de booker en hypnosesession, er ikke selve hypnosen – men hvad der konkret foregår.
Ikke i teorien.
Men i praksis.
Her får du et ærligt og jordnært indblik i, hvad der faktisk sker i en hypnosesession, som jeg arbejder med den.
Sessionen starter med en samtale
En hypnosesession begynder altid med en samtale. Ikke en lang analyse – men en afklaring.
Vi taler om:
-
hvad du ønsker at forandre
-
hvad der sker i dag, når udfordringen viser sig
-
hvad du allerede har prøvet
Formålet er ikke at finde “fejlen”, men at forstå mønstret. Det er nemlig mønstre, vi arbejder med i hypnose – ikke symptomer isoleret set.
Hypnose er en arbejdsform – ikke et show
Når selve hypnosen begynder, sætter du dig eller lægger dig godt til rette. Du lukker øjnene, og jeg guider din opmærksomhed indad.
Du er vågen.
Du kan høre mig.
Du kan tænke tanker.
Det, der ændrer sig, er ikke din bevidsthed – men hvad du er mest optaget af. Fokus flytter sig fra det ydre til det indre.
Der arbejdes med det, der holder fast
I en hypnosesession arbejder vi ikke kun med ønsket om forandring – men med den del, der holder fast i det gamle.
Det kan være:
-
vaner, der engang har haft en funktion
-
indre konflikter (“en del vil – en anden del vil ikke”)
-
automatiske reaktioner, der kører af sig selv
Her arbejder jeg med Kernepart®-teknikken, som giver plads til, at disse dele kan blive hørt – uden at blive presset eller bekæmpet.
Forandring sker sjældent ved at skælde sig selv ud.
Den sker, når noget indeni bliver forstået på en ny måde.
Følelser og reaktioner er en del af processen
En hypnosesession er ikke nødvendigvis afslappende hele vejen igennem. Der kan opstå følelser, kropslige fornemmelser eller indsigter undervejs.
Det er ikke tegn på, at noget er forkert – Tværtimod! Det er tegn på, at der sker noget godt og autentisk.
Hypnose handler ikke om at fjerne følelser, men om at skabe bevægelse dér, hvor noget har stået fast.
Følelser er vejvisere. Følelser kan give dig indsigter.
Hypnose skaber ikke forandringen – det gør du
Noget af det vigtigste at forstå er dette:
Det er ikke hypnosen i sig selv, der skaber forandringen.
Hypnose kan gøre din underbevidsthed mere åben og nysgerrig over for nye muligheder. Men det er de handlinger, du begynder at tage efter sessionen, der skaber de nye resultater.
Derfor arbejder vi altid med:
-
hvad du vil gøre anderledes
-
hvordan du kan støtte dig selv i hverdagen
-
og hvordan gamle mønstre får mindre magt over tid
En hypnosesession er et samarbejde
I praksis er en hypnosesession et samarbejde. Jeg guider, stiller spørgsmål og holder rammen – men du gør arbejdet indefra.
Du bliver ikke “fikset”.
Du bliver mere fri til at vælge anderledes.